Nike og Sportmaster støtter Pimpongs Talentskole

Ny tøjsponsor på plads

Det er en fornøjelse at vi i dag kan præsentere vores nye tøjsponsor på Pimpongs Talentskole. Vi har lavet et spændende samarbejde med Nike og Sportmaster, som den kommende årrække vil stå for at levere en lækker tøjpakke til både spillere og trænere.

– Nike er i min verden indbegrebet af kvalitet og innovation, og jeg glæder mig til at samarbejde med Sportmaster, som ud over at levere tøjet også stiller en webshop til rådighed, hvor deltagerne kan shoppe Pimpong-produkter, siger Razak Pimpong.

Og heldigvis går glæden begge veje:

– Vi har længe fulgt Razak og hans talentskole. Den står for os som noget helt specielt. Razak har sin helt egen måde at gøre tingene på, og det vil vi rigtig gerne være en del af. At hjælpe børn med positive sportsoplevelser er lige i Nikes og Sportmasters ånd, siger Mik Strange Gertsen.

Inden for kort tid vil vi præsentere den nye Nike-tøjpakke for alle jer, der har tilmeldt sig dette års talentskole.