Næste event:

Talentskole uge 42

Hej! Jeg hedder Line

Mit navn er Line Østergaard Larsen. Jeg startede med at spille fodbold med drengene i Ulbjerg IF og sidenhen med pigerne i SUB 88. Da lysten og ambitionerne blev større skiftede jeg til Team Viborg hvor jeg spillede U18 DM og 3F-Liga samtidig med at jeg repræsenterede de danske U-landshold. I mine år som senior har jeg spillet 1. Division i ASA Aarhus og senest 3F-liga i Skovbakken indtil sommeren 2017. 

Til dagligt arbejder jeg som fysioterapeut og fodboldtræner på Hald Ege Fri-, Høj- og Efterskole. 

Mine gode råd

Fodbold er et fantastisk spil, som kan være med til at give nogle uforglemmelige oplevelser og venner for livet. Nyd hver eneste minut du har på banen sammen med bolden og dine holdkammerater.
Find efter hver kamp og hver sæson tre ting, som du gerne vil forbedre til næste gang, så du sikrer konstant udvikling. Derefter skal du planlægge, hvordan du vil blive bedre og træne det.
Udover at træne de ting, som du har sværest ved, skal du huske at blive ved med at udvikle dine stærke sider, så de bliver ved med at være suveræne og noget man husker dig for.
Spis en sund og varieret kost både i og udenfor sæsonen. Derudover er det vigtigt at holde en god grundform og lave skadesforebyggende træning, så du undgår dumme skader der kan koste mange timer fra fodboldbanen og dermed begrænse din udvikling.

Om Pimpongs Talentskole

Tilmeld dig næste fodboldskole

Vi ses i efterårsferien 2018