Hej! Jeg hedder Razak

Googler du "Razak Pimpong" dukker der massevis af glade fodboldbilleder op, og det er også i denne verden, jeg har slået mine folder det meste af mit liv.

Jeg rejste til Danmark som 17-årig for at spille professionel fodbold for FC Midtjylland - sidenhen har jeg spillet for FCK, et par norske klubber og til slut for Viborg FF. Jeg har spillet på det ghanesiske landshold og har med dem deltaget i VM og OL! Også Champions League, Superliga og Danmarksmesterskabet har været en del af min aktive karriere. Whauu, det har været fedt at være en del af fodboldverdenen i så lang tid, og jeg kan da heller ikke slippe den helt endnu!

Pimpongs Talentskole er mit bidrag til den nye generation af fodboldtalenter, der går derude. Jeg vil rigtig gerne hjælpe de unge drenge og piger til at få en masse gode oplevelser i fodboldens verden - præcis som jeg selv fik det i min karriere. 

Fodbold skal være sjovt - en leg med bolden. Har man lysten til at lege, kan det være, man en dag bliver så dygtig, at man kan få lov til at leve af sin sport!

Razak Pimpong

Mine gode råd

Man skal have lysten til at lære og ville fodbolden - så bliver det aldrig kedeligt.
Er du glad for at spille fodbold, så kan vejret være lige meget. Er du glad for at spille fodbold, så kan du komme gennem enhver hård træning.
Dem der vil det mest, er dem der når længst. Der vil komme tidspunkter hvor det bliver hårdt, og dem, der knokler med sine mål, er dem, der når længst.
Du skal være god til at hjælpe dine holdkammerater, for den hjælp du giver, er også den hjælp du får tilbage. Fodbold er en holdsport, og det er vigtigt at hjælpe dine medspillere.

Om Pimpongs Talentskole

Tilmeld dig næste fodboldskole

Vi ses i efterårsferien 2018